Hej Flashforum.dk,
jeg forsøger at sammenkoble en række swf-filer, men synes jeg ender i den ene blindgyde efter den anden.

Opgaven:
Jeg har en "moder"-swf (AS3) som via oplysninger i en xml-fil indlæser (vha. URLRequest og Loader) en række (5-10) mindre "datter"-swf-filer ind (også AS3). I moder-swf'en knyttes der en mouseover-event til hver datter-swf, som aktiverer en tekstboks - denne del virker fint, så langt så godt!

Problemet er nu, at der i datter-swf'erne også ligger mouseover-events, som skal aktiveres. Det gør de naturligvis ikke, fordi events-ene fanges, som de skal, af moder-swf'en. Dette sker lige meget om mouseChildren er sat til false eller true.

Er der en let måde at lade mouseeventsene "nedarves" til datter-swf'erne?

Jeg er ret meget AS3-noob men har alligevel forsøgt mig med

1. at lave en pseudo-mouseover-funktion (init) i datter-swf'erne og forsøgt at kalde den via hoved-swf'ens reference. Det duede ikke - fik en fejl 1061: Call to a possibly undefined method init through a reference with static type flash.display:DisplayObjectContainer.

2. at lave localConnections mellem swf'erne - men her gik jeg i stå da jeg indså at jeg nok havde brug for unikke navne til hver forbindelse.

Jeg har kigget lidt på denne tråd http://flashforum.dk/forum/actionscript/actionscript-3/send-data-fra-swf-til-swf, men synes ikke det ser helt brugbart ud.

Er der nogen derude der sidder med gode ideer, skal I ikke holde jer tilbage Wink