Retningslinier



Tal ordentligt
Brug en ordentlig tone over for dine med-brugere. Lad være med at håne, gøre nar, eller på anden måde miskreditere andre.

Søg før du spørger.
forumet er en stor kilde til løsninger på mange problemer, så kig dig omkring, før du poster en tråd om et emne der allerede er debatteret.

Lad være med at quote hele posts:
vær specifik når du quoter nogen, og quote kun et specifikt spørgsmål eller specifik kommentar. Hvis du gerne vil adressere dit svar til en bestemt bruger i en tråd hvor det kan være svært at vide hvem du svarer til, brug da i stedet AT formen i starten af din post. Eks.: ”@BrugerNavn: Dit svar.”

Brug tid på at forklare din problemstilling:
Hvis du ønsker at andre skal bruge tid på at sætte sig ind i dit projekt og dit problem, er det kun fair at du bruger tid på at forklare hvad det er du laver, hvad problemet er, og hvad specifikt du har problemer med.

Lad være med at bede folk om at lave dine ting:
FlashForum er stedet hvor du kan få hjælp, råd, vejledning og inspiration til dit arbejde og dine projekter. Lad være med at poste tråde hvor du beder folk om at lave dine ting. Har du et ønske om at få andre til at lave dine ting, kan du benytte "Freelance/Arbejdsgiver" forumet til at finde arbejdskraft.

Lad være med at oprette tråde stilet én person på FlashForum
Lad være med at oprette tråde som kun henvender sig én bestemt person. Har du et spørgsmål til nogen som ikke falder ind med den naturlige debat på forumet, brug da i stedet flashforums PM system, og send i stedet personen en Privat Meddelelse. Se også næste punkt.

Overvej før du PM'er nogen
Overvej om dit spørgsmål til personen lige så godt kunne være stillet i den fri debat, eller om det KUN er personen der skal svare på dit givne spørgsmål. Misbrug ikke PM systemet, og forvent ikke at folk altid svarer igen.

Giv dine posts en beskrivende titel:
Undgå at bruge ord som "Hjælp" og lignende når du give dine posts en overskrift. Overvej hvad din problemstilling handler om, og sammenfat det til en overskrift.

Konkretiser dit problem:
Prøv at være præcis når du beskriver din problemstilling, folk har svært ved at hjælpe dig hvis du blot spørger ”Hvordan laver jeg sådan én …”.

Vær aktiv med dig projekt.
Vær selv med til at løse den problemstilling du er i. Det er de færreste der gider lave tingene for dig, så vær aktiv og beskriv hvor du er, og hvad dit problem er, siden du ikke kan komme videre.

Behandl andre som du selv ønsker at blive behandlet:
Tal pænt til folk, og brug ikke nedsættende og latterliggørende sprog om andre.

Brug kritik konstruktivt:
Brug kritik så modtageren af kritikken kan bruge dine overvejelser til noget fornuftigt.

Der findes ikke dumme spørgsmål:
Ikke alle er på samme niveau, og der er plads til alle på FlashForum.dk. Derfor findes der ikke dumme spørgsmål, så føl dig altid fri til at spørge i overensstemmelse med ovenstående.

Lad være med at multi-threade:
Har du allerede startet én tråd, så lad være med at starte endnu én hvis du ikke har fået svar. Overvej om du har beskrevet problemet godt nok, og post eventuelt en opdatering af din proces i den samme tråd.

Lad være med at Bumpe:
Lad være med at poste i din tråd, blot for at bringe den til tops igen. Bumps vil blive slettet af Admins.
Admins kan bruge bumps i tilfælde af community relaterede tråde, som bør have et re-run på forumet.
Manglende overholdelse af regler og retningslinjer kan medføre en advarsel, og videre et IP ban fra FlashForum.

Annoncering
FlashForum.dk henviser til google adds, i forhold til annoncering, der omhandler 3.parts produkter/services og/eller har profitskabende interesser. FlashForum.dk forbeholder sig retten til at slette poster og annoncer der ikke overholder ovenstånde, eller er upassende for de generelle retningslinjer.

Mvh.
FlashForum.dk