Kære FF'ere.
Så er FlashForum oppe at køre igen. Vi har fået en ny udbyder, opgraderet vores kerne, ryddet op, og optimeret en masse. FlashForum.dk skulle nu køre meget hurtigere og mere stabilt.

Vi skylder jer en forklaring hvorfor FlashForum.dk har været nede i så lang tid.

FF havde for noget tid siden pludselig dage med nede tid, dage med oppe tid. Det kunne vi ikke helt rigtig forstå, da vi efterhånden havde kørt i rigtig lang tid uden problemer. Vi undersøgte sagen nærmere, testede i forskellige miljøer, koblede ting til/fra som måske kunne være "hårde" mod serveren. Vores sponsorerede udbyder, som vi har været glade for, kunne ligeledes ikke finde frem til hvorfor FF pludselig havde så meget nede tid. Det hele resulterede i at der blev lukket for det varme vand for at sige det på dansk. Vi valgte derfor at tage sagen i egen hånd og gøre følgende; Finde en professionel betalt udbyder, opgradere FF kernen, optimere optimere optimere.
...men så let skulle det ikke gå. Det viste sig at alt vores data var væk!. Derfor har vi måtte genskabe bruger profil data, forum poster, artikler ect. ud fra backup, og det har været noget af en omgang.
Men nu er vi næsten nået i mål, der er ting som ikke er 100% færdige, men vi vælger dog at genåbne FlashForum.dk så vi kan få det testet af. Der vil i den kommende tid ske småændringer/justeringer både i funktionalitet og design, og sitet vil måske have småfejl.

Tilsidst vil jeg benytte lejligheden til at rose mr. Drupal, aka Thulstrup for alt den tid og energi han har lagt i for at få FlashForum.dk op igen.

På vegne af FlashForum.dk vil jeg ønske jer alle velkommen tilbage til FF, og undskylde for den lange nedetid. Tak for forståelsen!

Mvh
FlashForum.dk