Intro

JAOO konferencen for udviklere af udviklere.
Som du måske har set i vores event kalender har der i disse dage været afholdt JAOO konference i Århus. JAOO er Europas bedst profilerede konference inden for system udvikling, system arkitektur og system design.
Jeg kigger her tilbage på ugen der er gået.

Søndag DSL tutorial

Søndag startede konferencens første dag. - faktisk startede konferencen først mandag, men allerede søndag kunne man som deltager tilmelde sig tutorials inden for et givent emne. Jeg havde tilmeldt mig "Domain Specific Languages" en tutorial med Martin Fowler og Neal Ford, to af de helt store tænkere inden for analyse af systemers arkitektur og sprog. Mange der har læst UML bøger, eller fulgt forløb på Datamatiker eller Datalogik vil helt sikkert have stødt på noget af Martin Fowlers materiale.
Det var en rigtig spændende dag, hvor idéer om at lave sprog i sprog blev udforsket og debatteret. - rent praktisk ser jeg mange muligheder for at bruge ActionScript til at bygge DSL'er, men det skal jeg nok vende tilbage til i en senere artikel.

Mandag End User Programming og Functionel Programming

Mandag var den egentlige konferencens første dag. Dagen startede ud med en Microsoft-centric KeyNote der omhandlede LINQ og fremtidens .NET.
Herefter fulgte jeg "End User programming" tracket, som havde som tema; hvordan brugere interagere med ens software efter det er udgivet. Som eksempler kan nævnes Excell, hvor brugere kan programmere sig frem til ønskede matematiske funktioner, eller TIM; The Incredieble Machine, hvor brugeren ud fra nogle grafiske værktøjer kan programmere sig til nogle fysiske simulationer. En interessant snak om det at give brugere mulighed for at interagere programmatisk.

Herefter fulgte en session om Google Chrome, set fra slutbrugerens syn, med paralleler til tankerne i udviklings teamet omkring de forskellige features.
Mandagen sluttede af med endnu en KeyNote, af Erik Meijer, omkring fundamentalistisk funktionel programmering. Erik Meijer kan nok bedst beskrives som en slags Psychedelisk udgave af Steve Balmer, med Batik t-shirt, og en sammenblanding af filosofi, humor, matematik og programmering; en virkelig dyb, interessant og sjov session, som omhandlede de fejl vi har i forståelsen af hvad en funktion er i matematik og hvad den tilsvarende er i et programmerings sprog, og at vores forståelse ikke længere er "ren" og dermed hvordan vi alle er syndere i denne urene forståelse af funktioner. Smile

Fest for 1000 mennesker Geeks

Efter mandagens sessions, var der fest for alle deltagere; Chilli John stod i køkkenet og ca. 1000 mennesker fra konferencen havde indfundet sig til en hyggelig aften i ridehuset.

- mon ikke snakken har været lidt anderledes end til en "normal" fest Smile

Tirsdag; Google og RIA

Tirsdag startede med KeyNote af Lars Bak fra Google. Lars Bak er Ingeniør hos Google og er manden der har ledet holdet bag V8. V8 er den nye open source JavaScript engine som Google har bygget ind i deres Chrome browser. V8 er udviklet her i Århus, og denne KeyNote var den første tekniske præsentation af Chrome nogen siden, uden for Google. En utrolig spændende præsentation, med dybdegående kig ned i hvordan man tilgår at optimere på et så difust og dynamisk sprog som JavaScript er.

Tirsdagen fortsatte med et RIA track som havde de to største RIA angivne firmaer repræsenteret; Adobe og Microsoft. Første session var en delt session med Josh Holmes og James Ward from henholdsvis MS og Adobe, som omhandlede generel RIA arkitektur, samt 10 best practices og 10 worst practices i forhold til udvikling af RIA.

- herefter fulgte to sessions; den første med James Ward som gav en rigtig spændende og super tight præsentation af Flex og AIR. James er virkelig en dygtig presenter, og formåede at præsentere Flex og AIR, samt showcase en række fantastiske RI Applikationer OG lave en hands on koding session med en browser og en desktop Flickr applikation. Trop fulgte Josh Holmes med en noget mere slatten præsentation af Silverligt, for en næsten kun halv fuld sal. Josh havde ikke ret meget at vise frem, og det meste af hans session gik med at besvare spørgsmål som gik på hvorfor Silverligth 2.0 var annonceret til at ville "breake" Silverlight 1.0 applikationer. - ingen tvivl om at Adobe og Flex var det store trækplaster i forhold til RIA tracket.

Onsdag, Historik, Flex og Blaze

Onsdag startede med en noget atypisk KeyNote. "50 in 50" var navnet på keyNoten, som omhandlede præsentation af ikke mindre end 50 programmeringssprog. KeyNoten blev afholdt af ingen ringere end Guy L. Steele og Richard P. Gabriel. Guy Steele er en af fædrene til blandt andet Java, og hans arbejde med programmeringssprog er afspejlet direkte i hvordan vi oplever programmerings sprog i dag. Præsentationen var en fantastisk portpoti af musik, video, og der sneg sig også en rap ind, af selv samme Guy, hvor han rappede ud fra en syntaks, fra en af de gennemgående sprog. Af særligt morsomme gennemgange kan bland andet nævnes "The Shakespeare Programming Language" som er et fuldt funktionelt programmeringssprog, der har syntaks som Shakespeares teater stykker. f.eks. deles kodestykker ikke ind i {} men som akter Act II og så videre. Helt meningsløst men sjovt at se hvordan skøre tanker og idéer har blomstret gennem programmeringssprogenes historie.

Herefter fulgte jeg en session med James Ward som omhandlede data sync i Rich Internet Applications; hvordan server og klient bibeholder synkrone data. Igen impornede James med overlegen viden og Java server implementationer såsom Blaze DS og LiveCycleDataServices, og hvordan man i Flex kan strukturere sin datahåndtering.

Herefter var jeg så heldig at have fået lavet en aftale med James om at han ville afholde en session på Århus Erhvervs Akademi. Så efter en endt session tog Bjeld, James og jeg selv ud og nød et par rigtig gode og spændende timer med en masse Datamatiker Studerende. For mange var det første gang de så Flex, men den meget ensartede syntaks med Java, gav hurtig genkendelse. En rigtig god oplevelse, og noget vi håber snart at kunne følge op på.

Tilbage fra Datamatiker uddannelsen på JAOO, fulgte jeg en session med Martin Fowler omhandlende mere specifikke patterns i Domain Specific Languages.
Det var dagens sidste session, og der blev nu slutte af med hygge i musikhusets forhal.
Inden aftens fest for Crew og Speakers, havde James og jeg dog et stop i på LYNfabrikken, hvor FF og DFUG medlemmer var inviteret til at kigge forbi til hyggeligt samvær, med mulighed for at stille direkte spørgsmål til en teknisk Adobe repræsentant.
En dejlig uformel og hyggelig aften.
Onsdagen sluttede af med at vende tilbage til musikhuset hvor der var slået en stor Crew og Speaker fest op med god mad og drikke.

En hektisk men super dag; det var ca. her omkring festens afslutning at jeg kom i tanke om at det egentligt havde været min fødselsdag. Lidt utraditionel måde at holde fødselsdag på, men bestemt en god oplevelse.

Torsdag, Tømmermænd og Tutorials

Torsdagen var dagen derpå for mange talere og crew medlemmer. - onsdagens fest havde bestemt sat sit præg på de folk der mødte op til torsdagens tutorials. Jeg havde meldt mig på en 8 timers tutorial omkring Test Driven Developemt med Erik Dörnenburg og Dan North. Disse to herrer viste på ingen måde spor fra onsdagens festivitas. De gav den hele armen i en utrolig tutorial med direkte hands on programmering omkring TDD. Det er absolut den mest udbytterige tutorial jeg nogen sinde har været med til. TDD er 110% slået fast med syvtommersøm, og hele forløbet var direkte overførbart til Flex og ActionScript udvikling.
Med afslutningen af denne spændende torsdag var det også sidste dag på JAOO for mig.

Retroperspektiv

JAOO 08 har været en intet mindre end FANTASTISK oplevelse. Så mange nye mennesker og netværk er blevet mødt og startet og så meget ny og spændende viden er blevet oplevet og indlært, at jeg har svært ved at se hvor jeg skulle have fået samme udbytte på så kort tid.
Mit hoved og min notesblok er fuld af nye gode ideer til alt fra frameworks, artikler og tutorials til arbejdsmetoder og optimering af arbejde, som jeg glæder mig meget til at omsætte i praksis og dele med jer her på FlashForum.dk.

Outro

- en træt og lykkelig udvikler takker af for denne gang, og vender bestemt tilbage med en ny reportage fra JAOO 09.

Asger