Flash Catalyst og Flash Builder frigivet i Beta


- så er de her, de længe ventede frontløbere i RIA sfæren.

Intro

Hvilken skøn pinsemorgen. Solen skinner, fuglene synger og Adobe har netop frigivet to længe ventede mastodonter i Beta versioner: Flash Catalyst og Flash Builder 4.0 - fremtidens RIA værktøjer er nu inden for din rækkevidde.

Længe ventet

Siden starten 2008 af hvor Adobe annoncerede deres Thermo (Flash Catalyst) og Gumbo (Flash Builder 4.0) har folk i spænding fulgt nyheder og sneak-peaks når muligheden gav sig. Der var fra starten ingen tvivl om at disse to nye programmer ville komme til at revolutionere den måde vi arbejder med RIA på. Nye workflows og ny gennemført arkitektur i komponenterne var blot nogle af de hjørnesten som fremtiden lovede at byde på.

Nu er de her

Nu er ventetiden ovre; begge programmer bliver i skrivende stund frigivet på labs.adobe.com i public beta version. Det betyder at du nu dels kan få fingerne i programmerne, men også være med til at præge og udbedre fejl og mangler der måtte være i programmerne. - altså tiltræde den del af community effekten som er vigtig: nemlig at give sin mening til kende.

Vi vil helt sikkert herfra følge de to nye programmer nøje, og byde på tutorials og artikler der kigger nærmere på indholdet og mulighederne i disse nye værktøjer.

Hent dem nu

Du kan hente de to førnævnte nu, mens de stadig er lune fra ovnen, og selv komme igang. Vi håber du har lyst til at kaste dig ud i det, og lad os endeligt høre de erfaringer du gør dig med programmerne.
Du finder programmerne her på http://labs.adobe.com
- og når du er ved det, så se også den nye Flash Catalyst video og de to demo'er for programmerne, dem finder du her:
http://labs.adobe.com/technologies/flashcatalyst/

Dagens FBFC

Vi skyder interessen for Flash Builder og Flash Catalyst i gang med at åbne op for det vi kalder "Dagens FBFC": nogle små tips og tricks der hæfter sig til Flash Builder 4.0, Flex SDK 4.0 eller Flash Catalyst.
Men det er åbent for alle: Vi håber også *du* har lyst til at submitte de tips og tricks du måtte støde på i programmerne.
Du kan bruge kommentarene her, eller PM en admin her på FF, og så skal vi sørge for at den bliver sat ind, med kredit til dig der har skrevet tippet.

Vi lægger ud med et par tips omkring nogle af de nye MXML features i MXML 2009 standarden. Så her er et par "Dagens FBFC"

Det Nye Private tag:
http://flashforum.dk/publikationer/artikler/dagens-fbfc-private-tag

Det Nye Library Tag
http://flashforum.dk/publikationer/artikler/dagens-fbfc-libray-og-difini...

Asger Laursen
Developer / Technical Architect
Company: www.webyte.dk | Blog: www.asgerlaursen.com |Twitter: www.twitter.com/Flashger